Gratis træning

Gratis træning for nye medlemmer

Off-season i Odense Australsk Fodbold

Udendørssæsonen 2018 er for længst slut, og nu gælder det om at kigge fremad. Det forsøger vi faktisk altid at gøre, overgangen fra sommer til vinter giver altid anledning til at planlægge det nye år.

Som altid vil vi i Odense Australsk Fodbold gerne byde velkommen til nye ansigter –  og det er en af flere grunde til at vi tilbyder gratis træning til nye medlemmer indtil vi igen går på græs.

Tiden mellem to sæsoner, off- og pre-season giver os mulighed for at arbejde særligt med to ting.

Det er nu vi har tid

Der er i skrivende stund ca. fire måneder til første kamp i 2019 DAFL Premier League. Det betyder, at der er god tid til at hjælpe hinanden med at forbedre vores svage punkter – om de ligger i det fysiske, tekniske eller taktiske. Derfor er det også oplagt for interessede at prøve kræfter med Australsk Fodbold netop nu.

Det er de færreste der kender noget som helst til australsk fodbold før de starter – så for nogen kan det svare sig, at have god tid til at lære det basale.

Det er nu vi lægger på fysisk

Australsk fodbold er en hård fysisk sport. Med en kæmpe bane ift. hvad man er vant til fra fodbold, rugby e.l. kræver det, at man har en motor der kan løbe. Mange meter og særlgit mange sprinte og max-aktioner. Det er ikke usædvanligt for en professionel midtbanespiller i AFL at løbe mere end 15km på de 80 minutter der bliver spillet – det er i sig selv en pæn afstand, men når man lægger til det, at det foregår i sprint, kræver det enormt meget.

Vi kommer nok aldrig derop i Odense Australsk Fodbold. Selvom vi har en masse fit løver og løvinder, er det nok at sætte baren for højt.

Omstændighederne er dog de samme for os, som for de professionelle – og jo bedre form vi kommer i, jo bedre beslutninger kan vi tage på banen.

Det er ingen hemmelighed, at særligt Lions er mindre erfarne end ligaens andre hold (skåret over en bred kam). Derfor er det fysiske et oplagt sted, at gøre sige konkurrencedygtig.

Derfor foregår hver mandag på det prisvindende Atletik- og bevægelsesstadion på Syddansk Universitet.

Det er nu vi lægger på teknisk

Vi er så heldige at være en del af SDU Sport. Det giver os den fantastiske mulighed, at benytte os af SDU’s indendørs-haller. Det giver os chancen for at træne uden at være underlagt naturens barske forhold – boldene er tørre og vinden forstyrrer ikke.

De faciliteter er særligt for nye spillere og medlemmer en fantastisk mulighed for at lære det basale – men med hallens størrelse får selv de mest rutinerede kræfter chancen for at forbedre deres tekniske færdigheder.

Har du lyst til at prøve?

Så kan du skrive til os på Facebook, eller kontakte cheftræner Morten Merhøj Mose på 

+45 24 22 03 91
mm@dafl.dk

 

 

Leave a Comment