Foto: Marlene Lykke Jensen

Lørdag bød på en hjemmesejr for Odense Lions mod Port Malmö Maulers, mens Odenses Lionesses måtte se sig slået af Lynx i to tætte kampe.

Lørdag den 31. August bød på tre kampe på Dyrskuepladsen i Odense. Odense Lionesses v Port Malmö Lynx, Odense Lions v Port Malmö Maulers & Odense Lions 2 v Sofia Magpies.

Lionesses v Lynx

Dagens første kamp var Lionesses v Lynx kl 11, der blev en tætspillet affære. Flere af Odense nye løvinder viste gode takter, og selvom kampen endte i et nederlag har løvinderne rigeligt at tage med fra kampen, der blev den sidste i WNAFL regular season.

Lions v Maulers

Kl 13 stod den så på DAFL Premier Leagues nr 2 mod nr 3 i en topkamp mellem to rivaler. Både Odense og Malmö er kendt for deres hårde fysiske spil, så begge hold, såvel som de fremmødte tilskuere så frem til en hård omgang – og de fik som forventet.

Kampens indledning var lavt scorende for begge hold. Efter første quarter var forskellen et point i Malmös favør og ved halvleg var der stadig kun 1 point der skilte de to hold med Malmö i front.

Begge mandskaber havde indtil halvlegen udfordringer med at finde løsningerne. Begge hold spille en ekstra mand bagi, og prioriterede deres defensiv først. Men det skulle ændre sig ved halvlegen.

Da tredje quarter blev fløjtet i gang var det Malmö, der kom bedst fra start, og selvom Odense holdt stand endte det med en quarter på minus 8 til løverne, der gik til 4. og sidste quarter 10 point nede.

Fjerde quarter bød på et hurtigt mål i begge ender, først til løverne, siden med svensk fortegn inden det for alvor tog fart. Pludselig fandt Odenses midtbane løsningerne, og størstedelen af fjerde quarter bød på den ene clearance efter den anden til Odense, hvor særligt Frederik Sander Christensen stod for at sende bolde afsted mod Odenses forward-line.

Afslutning og tabel

Efter en stærk 4. quarter, hvor Lions hentede 38 point på Malmö, kunne Odense trække sig sejrrigt ud af opgøret. Det betyder, at Lions i skrivende stund indtager 2. pladsen i DAFL. Malmö har dog en kamp mod Copenhagen Giants til gode, og kan derfor endnu hente 2.-pladsen og dermed få hjemmebanefordel i semifinalen.

Det står dog klart at de to hold mødes igen i semi-finalen. Lørdag den 7. vil afgøre om den spilles på Fyn eller i Skåne.

Kampens spiller blev Frederik Sander Christensen efter en særligt stærk 4. quarter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *